Hundegodbidder

Stort udvalg af sunde hundegodbidder til faste lave priser.
Er du i tvivl om hvilken type hundegodbidder du bør vælge til din hund og hvilke forskellige typer,d er findes? Så læs vores store guide i bunden af siden.

Sunde godbidder til hunde – Hvad skal du vælge?

Der findes efterhånden et hav af forskellige typer af hundegodbidder og det kan være svært at navigere rundt i, særligt som ny hvalpeejer, eller som hundeejer, der gerne vil give hunden top kvalitet hver gang.

Vi ser her på de forskellige typer og hvad du bør være opmærksom på før du vælger godbidderne.

Introduktion til hundegodbidder

Det er ikke mere end 2 år siden en hund i England døde af forstoppelse, den havde fået en bestemt salgs hundegodbidder.

Derfor begyndte mange at interesserer sig for hvad det egentlig er, en godbid er lavet af.

Hunden i England fik ikke bare et par godbidder, den blev fodret med dem hver eneste dag og fik ikke andet.
Den kunne simpelthen ikke nå at fordøje de seje koskindsruller den fik (Tørret bleget koskind med f.eks. kylling viklet omkring)

De klumpede sammen i maven og det endte galt.

Det er derfor vigtigt at slå fast, en godbid er ikke meningen som erstatning for et sundt og nærende hovedmåltid 2 gange dagligt.

De skal bruge som et supplement og er det store stykker så kun 1 om dagen, er det mindre så gerne ca. 3 stk alt efter hundens størrelse og aktivitetsniveau. (og typen af godbid)

Brug dem som belønning til træning, i hjemmet eller bare som en snack.

Typer af hundegodbidder

Der er enormt stor forskel på de forskellige typer af godbidder og også på hvordan hver producent vælger at lave dem, der kan derfor godt være meget lav kvalitet inden for en type godbidder, men også meget høj kvalitet, det er derfor kun med de tørrede kødprodukter man kan være forholdsvist sikker på at få en ensartet kvalitet.

Traditionelt kødben – Tyggeben

Den ældste godbid af dem alle, er det traditionelle kødben som i mange år kun har været fra gris og ko.
Med tiden er der dog kommet alternativer f.eks. hjort, kalv og elg.

Generelt for kødbenet som godbid er det en sund godbid uden tilsætningsstoffer, da benet ofte kun tørres.
Der er meget lang tyggetid for de fleste hunderacer og de hygger sig gerne flere timer.
Det er en fin måde at få renset plak af tænderne på.

Tyggeruller

Tyggerullerne er vel en af de ældste godbidder efter kødbenet.

De er lavet af koskind, der er kogt, bleget (ikke alle) og herefter rullet til små stænger.

Heromkring rulles f.eks. Kylling, and eller andet kød som tørres.

De går også under navnet “Kyllingespyd”

Der er meget stor kvalitetsforskelle på markedet og de helt billige kommer fra Kina, hvor de laves af elendige råvarer og tilsættes forskellige stoffer for at give dem længere holdbarhed og udtørre dem hurtigere.

Men der laves også tyggestænger i god kvalitet og de er typisk under et mærke / brand. Vi anbefaler at du læser på bagsiden af posen før du køber, så du kan få indblik i om der er anvendt alle mulige kunstige stoffer – Det modsatte kan nemlig være tilfældet, de kan laves helt uden til sætninger.

Kiks

En old school godbid er en tør hundekiks.

De er typisk bagt med en eller anden slags kødsmag, men meget kød finder du ikke i dem.

De er ofte en blanding af korn og majs med lidt smag og de er derfor ikke velegnet til ret meget.

Vælger du dem som godbid, så hold øje med kalorieindholdet og sørg for hunden ikke får ret mange om dagen.

Vi anbefaler dem ikke

Leversnitter

De billigste leversnitter er stenhårde og lavet af slagteriaffald og solsikkeolie tilsat majs og hvede.

Knap så lækkert, men sådan er de helt billige lavet.

De er dog vældig praktiske at have med, da de ikke fedter fingrene og heller ikke lugter alt for meget.

Men det er som med kiks, en usund hundegodbid kontra mange af de andre muligheder.

Bløde hundesticks / stænger

De saftige stænger ser lækre ud og funder godt, hunden spiser dem og de må jo så være ret gode.

Det kan de også være, men de bliver svære at få sådan 100% sunde, da det er et blandingsprodukt, som er forarbejdet af flere omgange og ofte tilsat diverse.

De billigste vi har haft fingrene i, havde et kødindhold på 5% resten af alt muligt skrammel, korn, roer, majs, hvede, masser af fedt og farvestoffer osv.

Den slags bør man ikke give hunden alt for meget af.

De bedste vi har her på hjemmesiden, er helt oppe på 80% og så er der ikke ret meget plads til at lave spilopper.
Det er producenten nu heller ikke, da det er dem vi har fra Anibio.

Bruger du de bløde stænger, så hold øje med hvad der er puttet i ud over kød.

Gevir og horn

Et oversavet elg gevir-stykke har stadigvæk duft og smag, der fanger de fleste hundes interesse. De gnaver, gnasker og slikker.
Det er god aktivering og godt for tænderne, der får slidt plak af.

De holder ofte meget længe og de fleste hunde kan have dem i flere måneder, hvor de med jævne mellemrum giver dem en tur.

En god måde at få hunden til at bruge dem, er ved at fylde f.eks. et kohorn med leverpostej og ligge det i fryseren.

Det er en super hundegodbid i sommervarmen, hvor den kan slikke og gnaske fyldet ud.

Blandings snitter og snacks – Træningsgodbidder

Det er blevet utroligt populært med forskellige typer kød blandet med funktionelle og sunde bær samt urter.
Typisk skal der noget stivelse til at holde masen sammen og tør – Det er meget forskelligt hvordan sammensætningen er og der er både gode sunde snitter og hapsere, men bestemt også dem, der kun har kødsmag fra bullion og ellers masser af billigt korn.

En af de nyeste producenter på markedet som også kan købes hos dyrlægen er Woolf.

De har lavet en serie, hvor bær som blåbær, tranebær og Yacca er tilsat forskellige typer kød.

Et eksempel kunne være deres variant med blåbær, der er hele 50% blåbær og 40% kylling i, det koster naturligvis lidt mere end en billige stang af korn og fedt, men de er da også milevidt sundere for din hund.

Naturlige hundegodbidder – Tørret kød

I langt de fleste tilfælde den mest sunde hundesnack, da de meget ofte er helt uden tilsætninger og kun består af 100% naturligt og tørret kød.

Der er i dag et meget stort udvalg f.eks.:

Andelever
Andevinger
Andefilet
Fiskeskind
Fiske sprotter (Små hele fisk)
Kyllingeføder
Kyllingefilet
Griseører
Grisehaler
Grisefødder
Gåsehals
Okseyver
Okse pandelapper
Okseører
Hestenakkesener
Hestefilet
Hestekallun
Hjortekød
Hjortefod
Hjortefilet
Kalvefod
Kalvreskulderblad
Kaninøre
Kamelkød
Krondyrsben
Kængurukød
Lammeben
Lammekallun
Lammelever
Lammeører

Vi anbefaler

Giv kun din hund få godbidder, så den ikke får for mange kalorier og sørg for at det er i en god kvalitet.
Giv hellere kun 3 om ugen af de gode sunde snacks, end 3 om dagen af rent affald og fedt.

Til hundetræning kan det være nødvendigt at give mange godbidder, rigtigt mange. Sørg for at afpas hovedmåltidet de dage, så der er plads til de mange ekstra kalorier og husk naturligvis at beregn den ekstra aktivitet under træningen med ind i kalorieregnskabet.