Iceland Pure

Iceland Pure hundefoderDer findes mange forskellige typer af hundemad. Noget er rigtig godt og noget er mindre godt. Hvis du er på udkig efter et kvalitetsprodukt, der virkelig vil gavne din hunds trivsel og generelle sundhed er Iceland Pure et oplagt bud. De producerer et virkelig godt foder med fisk og kan i tillæg tilbyde sunde fiskeolier, som du kan give din hund som kosttilskud. Det er ikke mærkeligt at Iceland Pure er blevet et hit verden over.

Gå direkte til oversigten med Iceland Pure hundefoder her

Iceland Pet Food hundefoder = Naturlige og friske råvarer

Det helt særlige ved Iceland Pure hundemad er, at det er lavet af eller tilsat frisk fisk og fiskeolie fra Island. Det er et kvalitetsprodukt som bliver produceret i en fiskerlandsby på Islands sydkyst. Beliggenheden giver let adgang til den friske fisk, der kommer ind med fiskerbådene hver dag. I 2006 blev Iceland Pure opkøbt af verdens største producent af fiskeolie til mennesker. Det gav Iceland Pure en rigtig stor fordel, da det gav dem adgang til højt uddannet forskningspersonale, der kan hjælpe med konstant at højne kvaliteten på deres hundefoder. Iceland Pure eksporterer til over 40 lande og er dermed populært i hele verden.

Hvorfor er fisk godt for din hund?

Fisk er rigtig godt for hunde, fordi det giver dem proteiner, der er lette at fordøje og med rigtig gode kombinationer af aminosyrer. Den olie som fisk indeholder er helt unik. Det er den, fordi den indeholder store mængder af flerumættede omega-3 fedtsyrer. Fedtsyren som er i fisk har en rigtig god effekt på hunde og kan for eksempel afhjælpe problemer med huden, forebygge nyresvigt og reducere risikoen for kræft. Derudover indeholder fisk calcium og fosfor i de mængder, som er nødvendige for, at hundens skelet udvikler sig rigtigt. Der er også organisk jod og selen i fisk. Jod er nødvendig for, at hundens skjoldbruskkirtel fungerer normalt og selen beskytter mod dannelsen af frie radikaler, hvorved stoffet beskytter mod sygdomme som for eksempel kræft.

Kvalitets hundemad

Det førsteklasses tørfoder, som Iceland Pure hundefoder producerer er fremstillet af naturlige råvarer såsom islandsk fisk, fiskeolie, kylling og lam. Det sikrer, at du har en sund hund, der trives rigtig godt. Foderet er specielt godt til hunde, der har problemer med fordøjelsen eller hunde, der lider af allergi. Årsagen til dette er de naturlige råvarer og den kvalitetsbevidste fremstilling af foderet. Fodrer du din hund med Iceland Pure, vil du se en øjeblikkelig forandring hos din hund. Den bliver mere aktiv og sund og den får en skinnende og smuk pels.

Vådfoder i særklasse

Iceland Pure har også et vådfoder i særklasse. Det er lavet af 100 procent fisk, som er fra de lokale fiskefabrikker. Fisken, der bruges til vådfoderet, er meget omhyggeligt tjekket for metaller og fremmedlegemer inden fisken bliver tilberedt og pakket. Vådfoderet har et meget højt indhold af de sunde omega 3 og omega 6 fedtsyrer, som er med til at holde din hund sund og rask.

Fiskeolie der får din hund til at trives

I Iceland Pure er fiskeolie en vigtig ingrediens. Ud over, at olien findes i maden via den fisk, der benyttes i foderet, kan du også købe den ultra-sunde fiskeolie som et kosttilskud. Det kan spille en stor rolle i din hunds sundhed, at få et tilskud af den gode olie hver dag. For eksempel kan den virke anti-flammatorisk, kløestillende, øge hundens muskelmasse, sikre et sundt hjerte, forbedre fordøjelsen, formindske tab af hår ved fældning, smøre hundens led, forbedre hundens humør og mindske ængstelse. Olien fås i flydende form og tilsættes hundens måltid. Olien findes i tre forskellige varianter. Der er en torskeolie, en lakseolie og en omegaolie.

No votes yet.
Please wait…