Om foder til junior hunde

Når din hund er hvalp og juniorhund, udvikler den sig rigtig meget. Det kræver meget energi at vokse og, derfor er det vigtigt, at foderet er udviklet til at understøtte din hunds vækst. Når din hund passerer hvalpestadiet har den imidlertid ikke behov for den samme mængde energi. Derfor skal du skifte hvalpefoderet ud med juniorfoder, som sikrer, at hunden hverken får for lidt eller for meget energi samtidigt med, at den får de nødvendige næringsstoffer.

Selvom din juniorhund ikke vokser med samme hurtighed, som da den var hvalp, har den altså alligevel behov for et specielt foder, der blandt andet er tilpasset det behov for fosfor og kalk, som de unge hunde har. Fosfor og kalk tilsættes nemlig juniorfoderet for at sikre, at den unge hunds knogler vokser optimalt.

Ud over fosfor og kalk skal foderet også have et højt indhold af de såkaldte polymættede fedtsyrer, som er med til at give din hund en sund hud og en flot pels. Det er vigtigt, at foderet er både velsmagende og indeholder de kilder til protein, fedt og kulhydrater, som er med til at give din hund betingelserne for et sundt og langt liv. Derfor skal du sørge for at vælge et kvalitetsprodukt, hvor ingredienserne er nøje afbalanceret og følge doseringsvejledningen.

Du skal selvfølgelig være opmærksom på, at din juniorhunds alder, størrelse og race samt aktivitetsniveau spiller en stor rolle for fodermængden. Er det en race, der skal ud og røre sig meget hver dag for at trives, eller er det en race, der trives med mindre motion? For meget foder kan føre til overvægt og, det er bestemt ikke godt for din hund. Det kan blandt andet medføre problemer med hundens knogler og led.

Din hund skal kunne lide sin mad. Det skal være en behagelig aktivitet at spise, så foderet skal smage godt. Samtidigt skal den unge hunds foder være godt for dens fordøjelse, så dens mave fungerer optimalt. Foderet skal i tillæg tilføre din hund alle de gode næringsstoffer, der både sikrer hundens naturlige udvikling og giver den et godt og stærkt immunforsvar.