Øjenbetændelse hund

Øjenbetændelse hundDer kan være flere årsager til, at din hund får øjenbetændelse. Betændelsen kan have en såkaldt primær årsag eller en sekundær årsag. Ved den primære årsag opstår øjenbetændelsen på grund af en irritation eller infektion i øjet. Er årsagen sekundær kan den opstå på baggrund af en anden lidelse.

Primære årsager til betændelse

De årsager til øjenbetændelse hos hunde, som kaldes for de primære, er altså dem, der er forårsaget af en irritation af eller infektion i øjet. Det kan være følgende:

  • Hunden kan have fået støv eller skidt i øjet, som sidder og irriterer.
  • Der kan forekomme en unormalhed i hundens øjenomgivelser. Det kan være et mindre sår eller et øjenhår, som sidder forkert. Det kan også være en lille knude, der sidder på øjenlåget og generer.
  • Hunden kan have allergi.
  • Der kan være problemer med hundens tåreapparat. Måske producerer hunden ikke nok tårevæske, eller måske er en tårekanel tilstoppet.
  • Hunden kan være blevet smittet med en øjenbetændelse forårsaget af enten en virus eller af bakterier.

Sekundære årsager til betændelsen

En øjenbetændelse hos hunde kan være af en sekundær art. Det vil sige, at den er opstået som følge af noget andet. Det vil ofte være en sygdom. For eksempel det man kalder hundesyge. Hundesyge er en virussygdom, som er meget smitsom. Den rammer hovedsagelig hundens nervesystem, lunger og fordøjelseskanal. Sygdommen smitter via nys fra smittede hunde og er i familie med mæslinger. Hundesyge skal forebygge gennem vaccination.

Symptomer på en øjenbetændelse

Der ses varierende symptomer i forbindelse med øjenbetændelse. Det afhænger af infektionsgraden hvilke symptomer, der viser sig. I starten ses et ret vandigt og tyndtflydende øjenflåd, der hen ad vejen udvikler sig til at blive mere tyktflydende. En infektion forårsaget af bakterier vil vise sig som et gult og tyktflydende øjenflåd – det man også kalder for pus. Øjenslimhinden og efterfølgende det hvide kaldet sclera, vil blive rødligt eller rødt. Øjenslimhinden vil i tillæg hæve op.

Hvordan stilles diagnosen?

symptoomer på øjenbetændelse ved hundeDet er som regel ikke et problem for en dyrlæge at stille en diagnose på øjenbetændelse. Alligevel vil dyrlægen som regel vælge at foretage nogle uddybende undersøgelser, der kan afdække den egentlige årsag til infektionen. Det er også dem, der skal sikre, at din hund får den rigtige behandling med det samme. De undersøgelser, der kan være relevante for dyrlægen at foretage, kan for eksempel være:

  • At dyrke bakterier taget fra hundens øje. På den måde kan dyrlægen bestemme nøjagtigt, hvilke bakterier det drejer sig om og udskrive den antibiotika, som virker bedst på dem.
  • At benytte flourescein. Ved at komme flourescein i hundens øje kan man se, om der skulle være et sår, der kan forårsage infektionen. Såret bliver nemlig grønt når flouresceinen kommer i øjet og ses dermed tydeligt. Efter en flouresceinfarvning kan der løbe lidt grønt væske ud gennem hundens næse. Der er nemlig en kanal fra hundens øje og ned til næsehulen.
  • At foretage Schirmers tåretest. Når dyrlægen foretager tåretesten placeres et stykke papir i øjet. På den måde kan man måle den mængde tårevæske, som øjet producerer.
  • At foretage et skrab fra øjet. Det er fra øjenslimhinden man foretager skrabet. I skrabet kan man udelukke, at hunden skulle være smittet med hundesyge. Skrabet kan også bruges til hurtigt at bestemme hvilke bakterier, der forekommer i øjet.

Behandling

Behandlingen kommer an på, hvad det er, der har forårsaget betændelsen. Derfor skal du allerførst have stillet en diagnose. Er det en almindelig øjenbetændelse forårsaget af bakterier, er en vigtig del af behandlingen at rengøre øjet. Til det kan du bruge vat dyppet i saltvand eller lunken vand. Du kan også få fat i øjenbadevand specielt til dyr f.eks. Augenplegen fra Anibio eller sølvvand
Husk, at du kun må bruge vattet til et øje. I tillæg er det ofte nødvendigt at anvende antibiotika i form af øjendråber. Det er vigtigt at behandle med dråberne ofte, da de hurtigt forsvinder fra øjet sammen med tårevæsken.