Senior Hundefoder

Når din hund bliver mellem 5 og 7 år, går den over til at blive det, man kalder for en seniorhund. Det betyder, at foderet skal tilpasses denne fase i hundens liv. Din hund bliver mindre aktiv med årene og, der sker en generel svækkelse af både kroppen og organerne. Hunden får også en mindsket modstandskraft overfor infektioner og stress. Derfor er det vigtigt, at du sørger for, at din hund får den rette ernæring, som kan sikre, at den bibeholder et godt helbred så længe det overhovedet er muligt.

Her spiller et foder, der er korrekt sammensat, en stor rolle for udsættelsen af de aldersrelaterede skavanker og sygdomme, som ellers kan ramme din hund. Det kan for eksempel være overvægt, hjerteproblemer, leversvigt, nyresvigt, gigt og problemer med fordøjelsen og huden. Din rolle som ejer er altså vigtig i forhold til at sørge for, at din hund får den rigtige kost i den sidste fase af dens liv.

Artiklen fortsætter under produkterne

Om hundefoder til ældre hunde

Et godt seniorfoder skal indeholde en begrænset fedtmængde og en øget mængde fibre for at modvirke overvægt. Det skal være tilsat en begrænset mængde salt for at undgå for højt blodtryk og dermed belastning af hjerte og kredsløb. Foderet skal indeholde letfordøjelige proteiner, som skaber færrest mulige affaldsstoffer i kroppen. Affaldsstoffer kan belaste nyrer og lever unødigt.

Der skal i tillæg være tilsat de nødvendige mineraler og vitaminer. For eksempel har en ældre hund ikke behov for så meget kalk men mere zink. Og fosfor i større mængder kan være direkte skadeligt for en ældre hund. På vitaminsiden er især E vitamin med til at styrke en ældre hunds organisme.

Det er også vigtigt, at foderet indeholder de gode fede syrer så som omega-6 og omega-3, som styrker immunforsvaret. I tillæg skal foderet indeholde diverse tilskudsstoffer. Det kan for eksempel være glucosamin, L-Carnitin og Chondriotinsulfat. Det skal være sådan, at når din hund får den korrekte mængde foder, så er den dækket ind i forhold til den energi og de næringsstoffer den, som en ældre hund, har brug for.