Norsk skovkat
En yderst vellidt katterace i Danmark, der lever som huskat hos almindelige familier. Meget ofte er den ikke ægte og blandet med almindelig huskat.
Den er kendetegnet ved kraftig pjusket pels og findes i forskellige farvekombinationer, hvor rød er mest fremherskende.
Den er pjusket i pelsen fra killing og skifter til mindre fremtræden pels som ungkat før den får sin store manke.
Som voksen bliver den meget stor og er den anden største race i verden, hvor kun Main coon overgår den. 6 – 8 kilo er ikke unormalt.
De bliver typisk mellem 8 og 14 år.
Temperament
Skovkatten er ikke specielt anderledes end andre katte, den er kælen og glad for sine mennesker som andre katte.
Den kan med fordel opdrages til at forstå, at mennesket ikke må kradses, da den har ekstra stor kraftige poter.
Den er meget glad for at være ude og er ofte længere ude i sne og regn end katte med glat pels.
Skovkattens pels
Den store kante ved nakken er ofte først helt udvokset nor katten er omkring et år gammel.
Den har underpels, som den skifter før sommer og vinter – Det kan fælde meget og pelsen kan filtres sammen i totter.
Katten kan hjælpes ved at børste med kraftige børste beregnet til formålet f.eks. Furminator.
Gives katten et særligt foder med omega-3 og 6 fedtsyrer, vil pelsen have mindre tendens til at totte sammen.
Underuld og tyk pels er et eldorado for lopper, men flåter får den ofte færre af, da de har svære ved at komme ind til huden før de falder af.
En god jæger
Skovkatten er en særdeles god jæger, der dog sjældent er hurtig nok til at fange fugle.
Den store pels afslører katten, som dog er særdeles dygtig til at klatre.
Som harekillinger, mosegrise, store rotter og mus fanger den uden problemer.
Typisk bringer den byttet hjem levende og afliver det først, når du ikke har vist interesse.
Kost
Det er vigtigt, at give skovkatten et foder, der er velegnet til dens pels. De fleste større mærker har et tørkost foder velegnet til formålet, der gør pelsplejen lettere i dagligdagen.
Her skal du se efter et foder med OMEGA-3 og 6 fedtsyrer tilsat.
De vil gøre pelsen mindre filtet og lettere at udrede uden “knotter”
Når katten bliver ældre vil den få svære ved at supplere sin kost med bytte og det er derfor vigtigt du holder øje med den har nok.
Som med alle andre katte vil den have godt af en særlig balanceret kost i sin alderdom.