Tickless Pet
Mod flåter og lopper
Mod flåter og lopper
Tickless Pet er et lille tegn til at fastgøre i kæledyrets halsbånd eller sele.
Det udsender 40 Khz lydbølger til omgivelserne, som desorienterer flåter og lopper.
Virkningen er undersøgt af forskere på et italiensk universitet og de fandt virkningen yderst effektiv som beskyttelse mod nye flåt og loppeangreb.
De fandt også at hunde, der allerede var angrebet af lopper, efter en periode havde færre lopper end kontrolhundene.
Farver:
Tickless Pet Rosa eller Sort
Har du problemer med, at din hund har lopper eller endnu værre, at der sætter sig flåter på hunden, når I er ude at gå tur i skoven? Lopper er irriterende for både hunde og deres ejere, men de er ikke farlige. Det kan skovflåten til gengæld være både for din hund og dig. Hunde kan nemlig også blive alvorligt syge af skovflåternes bid. Derfor er det absolut bedst at sørge for at hunden ikke bliver bidt. Det kan Tickless sørge for. Find ud af hvordan her.
Det er videnskabeligt bevist, at Tickless Pet virker – Læs eventuelt Universitets undersøgelse her
Det er en skrøne, når man tror, at en hund ikke kan blive syg af et bid fra en skovflåt. Det kan den. Flåter kan faktisk smitte din hund med hele tre sygdomme bare her i Danmark. Det drejer sig om:
Borrelia, en bakterie som de fleste har hørt om
Anaplasmose, en parasit
TBE, som står for smitsom hjernehindebetændelse og, er en virus
En skovflåt kan være bærer af bakterier fra borrelia-slægten. De overføres ofte først mellem 24 timer og 48 timer efter, at flåten har sat sig fast. Derfor skal en flåt fjernes så hurtigt som muligt. Hos en hund viser symptomerne sig tidligst en 1 mdr. efter flåtbiddet. Symptomerne er sløvhed, feber, ømhed i led.
Anaplasmose kommer af en parasit hos flåten, som giver en infektion. Denne infektion kan være under 24 timer om at blive overført fra flåt til hund. Hvis en hund bliver syg af parasitten, kan det opdages ved, at den har feber, ingen appetit har og taber sig, er trist og har mindre blødninger i hudens overflade. Nogle gange kan sygdommen udvikle sig mere alvorligt og medføre diarre, opkast, problemer med leddene, øjenproblemer og symptomer at neurologisk karakter.
TBE er en virus som inficerer hunden. Virussen føres fra et flåtbid over i hunden. Bliver hunden syg vil du allerede efter tre til fire dage se symptomer i form af manglende appetit, sløvhed, lammelser, kramper, slingren. Det er en alvorlig sygdom, der kan ende med, at hunden dør.
Det absolut bedste er derfor, hvis du kan undgå at din hund bliver bidt af en flåt. Nogle af de præparater mod flåter man kan få er dog giftige og ikke særlig gode rent miljømæssigt. Du kan naturligvis også vælge at undersøge din hund grundigt dagligt og fjerne flåter med en speciel flåtpincet. Det er dog meget nemt at overse en flåt i hundens pels. En let og meget effektiv måde er imidlertid at benytte Tickless, som ikke er giftig og simpelthen forhindrer både flåter og lopper i at slå sig ned på hunden.
Tickless er et lille vedhæng, man sætter i hundens halsbånd. Det fungerer ved at udsende en serie af ultrasoniske impulser (ultralyd), som mennesker og pattedyr ikke kan opfatte, men som forstyrrer flåter og lopper, så de ikke kan orientere sig. Det betyder, at Tickless ikke benytter kemikalier og ikke lugter, men derimod er et meget miljørigtigt valg, når flåter og lopper skal holdes væk fra din hund.
Ultrasoniske impulser kan også kaldes ultralyd. Det er akustisk energi i form af bølger, som har en frekvens, der ligger over den menneskelige høreevne. De lyde, vi som mennesker kan høre, ligger på en frekvens mellem 20 og 20.000 hertz. Pattedyr kan høre op til 40.000 hertz og opfatter derfor ikke signalerne fra Tickless.
I 2012 blev Tickless testet på Universitetet i Camerino på laboratoriet for medicinsk mikrobiologi. Resultatet viste, at de hunde, der medvirkede i testen ikke blev angrebet af hverken lopper eller flåter, når de bar Tickless. Der medvirkede også hunde, som i forvejen var angrebet af lopper eller flåter og her viste det sig, at Tickless forhindrede at angrebene blev værre eller endda reducerede angrebene.