Undulat – Begynder guide

Undulaterne stammer fra Australien, hvor de lever i store flokke. I naturen er de grønne med gult hoved, sorte aftegninger på hoved og vinger og deres halefjer er mørkeblå. De andre farver de har i fangeskab er nogle vi mennesker har fremavlet. Det samme er gældende med den engelske undulat, som er større. Navnet kommer af at de er fremavlet i England til udstilling, og de vejer ofte 20-30 gram mere end de ”almindelige”. Når man har avlet nye farver og en større undulat er det mutationer, som også vil ske i naturen man avler videre på.
En fugl med f.eks. hvide fjer vil være let for rovdyr at se i naturen, og de vil ikke overleve længe. Man kan også få det der hedder ”toppede undulater” som er en fugl hvor fjerene på hovedet falder anderledes og danner en busket top af fjer på hovedet.
Kun fordi de lever i fangeskab, overlever de fugle med mutationer -og de får unger så det fremavles.

Undulater vejer 30- 60 gram, måler 18- 22 cm og bliver 8-12 år gamle.

En undulat er et skønt og finurligt lille kæledyr, som kan blive meget tamt og endda lære at tale. Det kræver en masse tålmodig og er lettest hvis fuglen kommer fra en opdrætter, der dagligt har håndteret fuglene som små –  så de er håndvante.
Da de er flokdyr vil de nyde selvskab af en anden undulat og 2 af samme køn kan sagtens gå sammen.
En unge vil have sorte stribelignende fjer på hovedet og lyserød vokshud (vokshuden er det stykke hud over deres næb). Når de er kønsmodne er hannerne blå og hunnerne lyserøde. Det er ikke svært at få undulater til at yngle, og de er kønsmodne når de er 6 måneder, men det anbefales at lade dem blive ældre, gerne 1 år inden de yngler, da det er hård kost at opfostre unger.

Ynglende undulater

Ønsker man unger skal man have en ynglekasse med strøelse, hvor i de kan lægge deres æg. Strøelse kan være spåner, som man bruger til gnavere. Ofte vil undulaterne tømme redekassen for spåner, der er ikke andet at gøre end at fylde dem igen. Det er vigtigt at man hjælper fuglene med at holde redekasserne rene. Der er forskel på hvor gode de er til at klare det selv. Jo flere unger der er i kassen jo svære er det for undulaten, at holde den ren. Udover hygiejnen i sig selv, er det vigtigt så der ikke dannes kager af skidt på ungerne tæer. De kan få deforme tæer og nogle mener det kan have betydning for deres evne til at lære at flyve.

Fodring under yngel

De skal have tilgang til ekstra kalk- D-vitamin og æggefoder, så deres behov er dækket, når der bruges ekstra ressourcer på at lægge æg. Æggefoder er lavet på hele æg og rasp, det kan købes eller laves selv og er en fordel at give hele året, men især i yngleperioden.
Tilbyd det i en skål for sig selv, de voksne fugle tager så selv den mængde de behøver, også som foder til deres unger. D-vitamin kan være i form af lys fra solen, UV lampe til fugle eller som tilskud. En undulat kan ikke optage kalk, hvis den ikke får D-vitamin.

En hun der er klar til at yngle er stærk rosa  – nogle næsten brune på vokshuden. De kan lægge 3-10 æg som bliver lagt over mange dage, de lægger ca. 1 æg hver anden dag.

Ca 21 dage efter det første æg er lagt, kommer der en unge og de resterende æg vil klække efterfølgende.

Ungerne har en madpakke med til de første dage og behøver derfor ikke, at blive fodret af forældrene. De første 3-4 dage fodrer hunnen dem med noget specielt kromælk hun danner, derefter deles hunnen og hannen om at fodre ungerne.
Da de vokser meget hurtigt vil man opleve stor størrelses forskel på ungerne og man skal have et ekstra øje på den mindste unge, da den let kan blive udkonkurreret og dø af sult. Man kan hjælpe dem ved at håndfodre de mindste med special foder til unger.

Under hele rugeperioden vil hannen fodre hunnen og hun vil kun kortvarigt forlade redekassen. Først når ungerne er 10- 15 dage vil hun begynde at forlade redekassen mere. Når ungerne er 30- 40 dage gamle vil de forlade redekassen og er klar til at klare sig selv. Man kan dog opleve at de stadig kalder på deres forældre, som fodrer dem.
Hunnen vil ofte begynde at lægge æg igen kort tid inden den sidste unge forlader reden, det kan man godt lade dem gøre, de kan godt klare at få 2 kuld om året, men man skal huske på det er hårdt for hunnen at danne og lægge æggene.

Ønsker man ikke flere unger, tager man blot redekassen fra dem.

Har man mere end et par, kan man med fordel have dem parvis i hver deres bur i yngle perioden. På den måde er du sikker på hvem der er faderen og du risikerer ikke at de dræber hinandens unger. Man kan godt lade dem yngle i volierer, bare der er én redekasse pr. par og at de hænger i samme højde og der skal være god plads i volieren.

Bur og foder til undulaten

Buret skal skal være så stort at de kan flyve i det, pas derfor også på med at du ikke fylder det med for meget legetøj. De vil elske at få en daglig flyvetur i stuen, tjek at alle vinduer og døre er lukkede og forvent fugleklatter mange steder.
Hvis muligt så lad lågen stå åben i de timer i er hjemme og lad fuglen selv bestemme om den vil være ude eller inde. De vil ofte omkring aftentid, selv søge mod buret hvor der er trygt.
Vil man give dem et så stort bur eller volierer at de ikke behøver at komme ud at flyve, er det bedre det er langt end det er højt, da undulater flyver vandret.

De vil rigtig gerne have legetøj, som de kan gnave i, skille ad og klatre på. Køb legetøj der er til undulater så de ikke kommer til skade eller får spist noget de ikke kan tåle.
Et stykke legetøj du selv kan give dem er friske grene fra frugttræer, bøg, ahorn eg, birk gran og elm. Lad endelig bladene blive på, dem vil de elske at nippe i. At bruge naturgrene til sine fugle har mange fordele. De er ikke lige tykke og vil derfor motionerer deres fødder, de elsker de grønne blade og der er aktivering -og slibning af næbbet, når de bidder og piller i grenen og barken.

Det er vigtigt at størstedelen af deres siddepinde er så tykke så fuglen ikke kan nå hele vejen rundt om pinden. Det skal være sådan at den skal holde fast med sine kløer, det er på den måde den naturligt får slebet sine kløer. Man kan med fordel også købe pinde med kalksten eller sand, som de også kan slibe deres kløer og næb på.
Tjek jævnligt deres fødder, kløer og næb for sår og at de ikke er forvoksede.
Placer buret et sted hvor det ikke står i træk og stærkt sollys. Placer det højt så fuglen ikke vil blive forskrækket og føle sig truet hver gang der er en skygge ovenover buret. Stil det gerne i et hjørne eller beklæd 2 af siderne så der kun er åbent på 2 af burets sider. Grene skal være i flere niveauer, men de vil oftest sidde på øverste pind.
Foderskåle skal placeres så fuglene ikke sviner dem til, de skal derfor ikke placeres under deres siddepinde. Undulater kan godt lide at bade, så giv dem et badekar (man kan også give dem et lille brusebad med en forstøver nu og da).

Som bundmateriale har man i mange år brugt sand, det bliver nu frarådet og man skal i stedet for bruge ovntørret bøgeflis, spåner eller hampstrøelse. Problemet med sand er at nogle fugl æder det og det er ikke godt til maven. Mange mener at en fugl, der æder af sandet keder sig og mangler noget at nippe i. uanset bundmateriale er det godt med en lille skål med grit (knuste muslinge skaller) som er en god kilde til kalk og mineraler.
Bland det ikke med foderet, men hav det i en skål for sig selv, og skift det ud hyppigt.

Foderbladning

De skal have en frøblanding, som er beregnet til undulater, der indeholder flere forskellige små frø. Som ekstra kan de få hirsekolber, der er gode som snacks og som beskæftigelsesmateriale. Herudover skal de have grønt og lidt frugt dagligt samt selvfølgelig rent vand.
I naturen kan man finde meget grønt, som de elsker at spise og som er bedre end den indkøbte iceberg salat, så lang tid det er plukket et sted, hvor der ikke er sprøjtet eller forurenet med bilos. det er skvalderkål, græs (gerne som er så stort det er gået i frø), mælkebøtter, vejbred, hyben og pileurt.
Har du krydderurter i haven eller på altanen som oregano, citronmelisse , persille , karse dild er det også en god foderkilde. En anden mulighed er at købe potter med friske urter eller kattegræs. De må også gerne få forskellige frugter som æbler, blommer og jordbær i små mængder. Herudover er der meget andet de gerne vil og må få.

Mangel på D-vitamin, kalk og jod

Der findes forskellige kalk og mineralsten. Kalk er vigtig til opbygning af knogler og til ynglende fugle. Ved kalkmangel vil de svage knogler øge risikoen for brud og deres skelet kan blive deformt. Det kræver ekstra kalk at lægge æg, og får hun ikke ekstra kalk vil hun langsomt få kalkmangel, som giver æg med tynd skal, svage unger og læggenød for hunnen. Læggenød er når ægget sidder fast i hunnen fordi hendes muskulatur er blevet så svækket hun ikke kan få det ud.
Hvis ikke hun får hjælp kan hun dø.
For at de kan optage kalken skal de have D-vitamin enten fra solen eller fra vitamin tilskud, man kan give fuglen lidt levertran eller torskeolie på deres foder som indeholder D- vitamin.
Kommer fuglen til at mangle jod, kan de udvikle struma, som er skjoldbruskkirtlen der forstørres så meget den trykker på luftveje og kro, det giver åndedrætsbesvær og opkastninger. Man kan med fordel give undulaterne mineralsten, der indeholder jod og hvis muligt græstuer.

Udendørs volierer

Man kan godt have undulater ude hele året, bare de har et hus eller sted de kan søge ly, der er fri for træk og frost. Under en meget hård vinter kan det være nødvendigt med varmelampe og lys, så de kan se og flyve det meste af døgnet.
Har fuglene ikke et hus at flyve i, skal volieren som buret være tildækket på 2-3 sider og gerne tag på volieren, så de kan søge i læ og skygge hele døgnet. Undulater vil oftest nyde at få et bad i regnvejr, så tildæk ikke hele tagets overflade.
For at lette rengøringen kan man ligge fliser i bunden af volieren og derpå ligge bundmateriale eller bare have fliser som bund. En sokkel der går dybt og hyppig grundig rengøring i volieren, er vigtig for at undgå ubudne gæster, som kan grave sig ind.

Undulater er smukke at kigge på og lytte til. Men man skal gøre sig klart, at de også sviner en del -og til tider synes man de fløjter meget højt, meget tidligt. Deres længe levealder og behov for daglige flyveture og aktivering er ting man skal overveje inden anskaffelsen, en undulat, der sidder alene i et bur dag ud og dag ind har ikke et godt liv.