Basset Hound: raceguide – temperament, pleje, motion og sundhed

Basset Hound er en rolig, venlig og madglad sporhund fra Storbritannien med lange ører, korte ben og en tung, lang krop. Den passer godt til familier, der vil have en hyggelig hund til rolige ture, men den er stædig, følger næsen og skal holdes slank for at skåne ryg og led. Her får du det vigtigste om bassethundens temperament, pleje, motion og foder, og om de sygdomme, du skal kende: diskusprolaps, mavedrejning, grøn stær og Lafora.

Basset Hound kort fortalt

Bassethundens temperament

FCI-standarden beskriver bassethunden som rolig, aldrig aggressiv eller sky, og som en vedholdende sporhund med flokinstinkt og en dyb, melodisk stemme. Bassetklubben kalder den en venlig, rolig og hengiven familiehund, der er god med børn, og som har en charmerende og ofte egenrådig karakter.

• Social: Racen er avlet til at jage i flok og bryder sig ikke om at være alene. Bassetklubben skriver, at den trives bedst sammen med en anden hund, især hvis den er alene hjemme mange timer om dagen.
• Næsen bestemmer: Når den har fået fært af noget, glemmer den gerne alt andet. Lad den kun gå løs på indhegnede arealer.
• Stædig, men ikke dum: Bassethunden lærer fint, men vil gerne se en grund til at gøre det. Belønning virker, tvang gør den bare mere stædig.
• Stemme: Den dybe, klagende gøen er en del af racen. Den bruges især, når hunden keder sig eller følger et spor.

Børn og andre dyr

En velsocialiseret basset er som regel tålmodig med børn og kommer godt ud af det med andre hunde. Racen er tung og lav, så lær børn, at hunden ikke må løftes forkert eller trækkes rundt med. Det skåner ryggen. Som med alle hunde skal små børn og hund være under opsyn.

Træning

Start med socialisering og hverdagstræning fra første dag: navn, indkald, at gå i line og at blive håndteret på ører og poter. Brug små, kalorielette godbidder, og træk dem fra dagsrationen, for racen tager let på. Indkald skal trænes hele livet, men regn ikke med, at en basset på sporet kommer tilbage. Brug en lang line på tur.

Brug sele frem for halsbånd. En velsiddende sele fordeler trykket over brystet i stedet for halsen, og det er rart for en tung hund, der trækker efter en duft. Se vores udvalg af hundeseler.

Motion og aktivering

The Royal Kennel Club angiver op til en time om dagen. Bassethunden er bygget til at følge et spor i roligt tempo over lang tid, ikke til at spurte eller hoppe. Bassetklubben anbefaler moderat motion det første år, helst uden trapper, og daglige gåture for den voksne hund, så den opbygger og bevarer sine muskler.

• Snuseture: Lad hunden bruge næsen på turen. En halv time med snusning trætter mere end en hurtig runde.
• Sporarbejde: Læg et godbidsspor i haven eller prøv spor- og schweisstræning, som racen er skabt til.
• Undgå spring: Ingen hop op og ned fra sofa og bil, og så få trapper som muligt. Brug rampe eller løft hunden med støtte under både bryst og bagparti.
• Byg op gradvist: Længere ture er fint for en voksen, trænet basset, men giv pauser og tag hensyn til varme.

Pleje: pels, ører og hudfolder

Pelsen er kort og nem. Børst en gang om ugen med en gummibørste, og lidt oftere i de to perioder om året, hvor racen fælder mest. Bad kun efter behov.

Det er ørerne, øjnene og huden, der kræver mest:

• Ører: De lange ører hænger ned og kan samle snavs og fugt. Tjek dem hver uge for lugt, rødme og udflåd, og rens dem efter behov med et øremiddel til hunde som BOEGARD Ear Cleaner. Brug aldrig vatpinde i øregangen. Ved kløe, rysten med hovedet eller lugt skal hunden til dyrlægen. Læs mere om ørebetændelse hos hunde.
• Øjne: Racen kan have løse øjenlåg, der vender udad (ektropion) eller indad (entropion). Tør forsigtigt rundt om øjnene, og hold øje med rødme og tåreflåd.
• Hudfolder og læber: Hold folderne rene og tørre. Ifølge den svenske raceklubs avlsstrategi er hud blandt de områder, hvor racen oftest har forsikringsskader.
• Kløer: En tung hund på korte ben slider ikke altid kløerne. Klip dem jævnligt.

Sundhed og sygdomme

Den svenske raceklubs avlsstrategi (RAS) nævner diskusprolaps, mavedrejning og kræft blandt de hyppigste dødsårsager hos racen. Begge de første er akutte tilstande, som du skal kunne genkende.

Ryg og diskusprolaps (IVDD)

Bassethunden er en kortbenet race, og anlægget for kondrodystrofi (CDDY) er fundet i racen. Ifølge Veterinary Genetics Laboratory ved UC Davis medfører allerede én kopi af anlægget for tidlig degeneration af diskusserne i ryggen og øget risiko for diskusprolaps. Du kan ikke fjerne risikoen, men du kan mindske belastningen:

• Hold hunden slank. Overvægt belaster ryggen.
• Undgå spring, mange trapper og vild leg med vrid i ryggen.
• Brug sele, ikke halsbånd.
• Byg muskler op med daglige, rolige ture.

Mavedrejning (GDV)

Ved mavedrejning fyldes mavesækken med luft og drejer om sig selv. Det er livstruende og kræver operation hurtigt. Den svenske RAS nævner mavedrejning som en af de førende dødsårsager, især hos ældre tæver. AniCura nævner, at det øger risikoen, hvis hunden spiser eller drikker store mængder hurtigt. Mange dyrlæger anbefaler derfor at fordele dagens foder på mindst to måltider, lade hunden spise i ro og undgå hård motion lige før og efter måltidet. Det kan ikke forhindre mavedrejning helt, så kend tegnene (se afsnittet om dyrlægen nedenfor).

Øjne: grøn stær, ektropion og entropion

Grøn stær (glaukom) giver for højt tryk i øjet og er smertefuldt og kan føre til blindhed. Bassetklubben oplyser, at der findes en gentest for grøn stær hos Basset Hound. Prøven er et mundskrab, som bestilles via DKK og tages af din dyrlæge, og resultatet registreres i DKK's Hundeweb. Der kan du også slå forældrenes resultater op, før du køber en hvalp. Et frit testresultat udelukker dog ikke alle former for grøn stær, så øjenundersøgelsen er stadig vigtig. The Royal Kennel Club anbefaler desuden øjenlysning med gonioskopi, hvor dyrlægen undersøger øjets afløbsvinkel. Løse øjenlåg (ektropion og entropion) er også kendt i racen.

Lafora

Lafora er en arvelig, sent debuterende nervesygdom, der kan give anfald og ryk. Bassetklubben oplyser, at op til omkring hver tredje basset kan bære genet, men at kliniske tilfælde er sjældne. Klubben anbefaler, at mindst den ene af forældrene er testet fri.

Andet

• Albuedysplasi: The Royal Kennel Club anbefaler albuerøntgen af avlsdyr.
• Vokseværk (panosteitis): Halthed hos unge hunde, typisk 6–18 måneder, som regel forbigående. Lad altid dyrlægen vurdere halthed.

Det skal du spørge opdrætteren om

• Gentest for grøn stær og Lafora på forældrene, gerne med resultaterne registreret i DKK's Hundeweb
• Øjenlysning, gerne med gonioskopi, og at forældrene er fri for ektropion og entropion
• Eventuelle albue- og hofteresultater
• Hvordan forældrene fungerer i hverdagen

Foder til basset hound og vægtkontrol

Bassethunden elsker mad og har et lavt til moderat energibehov, så overvægt er en af de største trusler mod racens ryg og led. Det vigtigste er ikke det helt rigtige mærke, men den rigtige mængde.

• Vej foderet: Et målebæger er upræcist. En foderskovl med digital vægt gør det let at give præcis den mængde, du har besluttet.
• Tjek huldet: Du skal kunne mærke ribbenene under et tyndt fedtlag og se en talje oppefra. Vej hunden en gang om måneden.
• Vælg et let foder, hvis den tager på: Et komplet foder med lavere energiindhold som Profine Adult Light Lam gør det lettere at holde vægten uden at hunden får for lidt at spise. Se også vores foder til vægtkontrol.
• Spis langsomt: En slowfeeder som Libra Slowfeeder får måltidet til at vare længere og giver lidt aktivering. Der er ikke dokumentation for, at den forebygger mavedrejning.
• Hvalpe: Bassethunden bliver tung, så et komplet hvalpe- eller juniorfoder til store racer, fx Profine Junior Large Laks, er et godt valg. Giv ikke kalktilskud oveni et komplet foder, og hold hvalpen slank.

Læs mere om at lægge en foderplan og styre portionerne, og om hvad du gør, hvis hunden allerede er blevet for tyk, i vores artikel om tykke hunde.

Passer en basset hound til dig?

En basset passer til dig, der vil have en rolig og kærlig familiehund, kan lide rolige snuseture og har tålmodighed med en hund med egen vilje. Den passer dårligt til dig, der vil have en løbemakker eller en hund, der altid kommer på kald, og du skal være klar til at holde stramt styr på foder og vægt hele hundens liv. Bor du højt oppe uden elevator, så tænk over trapperne. Kan du lide de lavbenede sporhunde, så se også vores raceguides til Beagle og Petit Basset Griffon Vendéen.

Hvornår skal du kontakte dyrlægen?

Ring straks og kør til nærmeste dyrlæge eller dyrehospital, hvis hunden:

• prøver at kaste op uden at der kommer noget, savler, er urolig, har en spændt eller udspilet mave eller blege slimhinder (mulig mavedrejning)
• pludselig har ondt i ryggen, går med krum ryg, piber ved berøring, ikke vil gå eller hoppe, vakler på bagbenene eller ikke kan styre urin (mulig diskusprolaps). Bær hunden plant, og hold den i ro
• har et rødt, smertefuldt øje, kniber øjet sammen, et uklart eller blåligt øje eller pludselig dårligere syn (mulig grøn stær)

Bestil en tid hos dyrlægen, hvis hunden:

• ryster på hovedet, klør ved ørerne eller har lugt fra ørerne
• har rødme eller fugtig, ildelugtende hud i folderne
• halter i mere end et døgn
• får anfald eller ryk

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget vejer en basset hound?

FCI-standarden angiver ingen vægt, men Bassetklubben oplyser ca. 30 kg for en voksen han og ca. 25 kg for en tæve. Huldet er vigtigere end tallet på vægten.

Må en basset hound gå på trapper?

Bassetklubben anbefaler, at hvalpen helst undgår trapper det første år. For voksne hunde er det klogt at begrænse trapper og spring for at skåne ryggen.

Kan en basset hound være alene hjemme?

Den kan lære at være alene i en normal arbejdsdag, men racen er social og trives bedst i selskab, gerne med en anden hund.

Hvor lang tid lever en basset hound?

The Royal Kennel Club angiver en levealder på over 10 år. En slank hund har de bedste forudsætninger.

Er en basset hound god til børn?

Ja, en velsocialiseret basset er som regel rolig og tålmodig med børn. Lær børnene at løfte og håndtere hunden rigtigt, så ryggen skånes.

Kilder

• FCI: Racestandard nr. 163, Basset Hound
• Bassetklubben: Basset Hound
• Bassetklubben: Grøn stær hos Basset Hound og Basset Fauve de Bretagne
• Bassetklubben: Avlsanbefaling Lafora
• Svenska Basset Hound Sällskapet/SKK: Rasspecifik avelsstrategi (RAS) for Basset Hound
• UC Davis Veterinary Genetics Laboratory: Chondrodystrophy (CDDY og IVDD)
• The Royal Kennel Club: Basset Hound
• AniCura: Mavedrejning hos hund

Om denne guide: Guiden bygger på kilderne ovenfor. Den er senest gennemgået 8. oktober 2026 og erstatter ikke en dyrlæges vurdering af dit dyr. Læs hvordan vi skriver og retter vores guides, eller skriv til os, hvis du finder en fejl.