Flåter
I Danmark kalder vi ofte flået for en tæge, hvilket faktisk er helt forkert.
En tæge lever af planter og en skovflår lever af blod.
Grunden til vi blander de to arter sammen, er nok, at de begge er meget små og det engelske ord ”Tic” lyder lidt som tæge.
Når det er den blodsugende og smittebærende art vi omtaler, er det skovflåten vi mener.
Hvorfor er skovflåten farlig?
Han flåten skal spise to gange i sit liv og hunflåten tre- og det er mellem måltiderne vi skal passe på..
Når flåten suger blod første gang, er der ikke noget at være bange for, lader du den sidde vil den selv falde af og gøre sig klar til næste vært.
Problemet opstår når flåten bider anden og tredje gang, den kan nemlig bærer smitte videre fra første værtsdyr.
Når et menneske smittes, vil flåten typisk have bidt en smittebærende vært i skoven først f.eks. en smittet mus eller rotte.
Herefter angriber den måske din hund og kommer med hjem – du bliver sidste måltid og kan smittes.
Flåterne skal ikke med hjem
Beskytter du din hund eller kat effektivt mod flåterne, så de slet ikke kommer med hjem, er du på den mest sikre side.
Bliver du bidt f.eks. under en gåtur, er det vigtigt, at holde nøje øje med bidemærket. Bliver det rødt, bør du søge læge øjeblikkeligt.
Sjældent vil du blive smittet hvis flåten ikke har siddet ret længe. 98% af alle bid er ikke smittebærende.
Flåten kan bærer flere forskellige sygdomme:
Fjernelse af flåter
Opdager du en flåt har bidt sig fast på dig selv, er det vigtigt at få den af så hurtigt som muligt. Tag fat i den og hiv.
Det knæk du hører er hovedet der knækker af og flåten er derefter død.
Brug eventuelt en flåttang
Hovedet og forben bliver ofte siddende i såret og er uskadelige, det falder selv af efter lidt tid og er ikke smittebærende.
Gør det samme på dit kæledyr.
Ty ikke til gamle husråd med olie og andre ting, der skal få flåten til at slippe selv, det tager tid og tiden flåten sidder fast er afgørende. Læs mere om fjernelse her