Stresset hund?

stresset hund og hundestressStress er egentlig ikke en dårlig ting, men bliver det i det øjeblik, hvor det bliver hver dag og dermed kronisk – hvor kroppen er i alarmberedskab alle døgnets timer.

I farlige situationer og under jagt er stress det, der kan betyde overlevelse og en vellykket jagt. Der bliver frigivet adrenalin og kortisol, når hjernen opfatter en situation som farlig eller som en udfordring, både fysisk og psykisk. Adrenalinen hjælper til så kroppen bliver kampklar og kan yde mere.

Adrenalin virker hurtigt, hvor kortisol er langsommere – men virker over længere tid.

Den positive og den negative stress

Man kan sige der både er positiv og negativ stress. Den positive stress, er når hunden kan falde til ro igen og der ikke længere frigives kortisol.

Den negative stress, er når din hund er i konstant alarmberedskab, hvor for meget kortisol udskilles i for lang tid, så det kan skade hunden.

En konstant udskillelse af kortisol giver risiko for :

  • Nedsat immunforsvar.
  • Tidlig aldring.
  • Dårlig sårheling.
  • Hudproblemer.
  • Spiseproblemer.
  • Afkalkning af knogler.
  • Infektion og allergi.
  • Blokerer for indlæring.

Adfærd ved stress

Nogle hunde bliver hyperaktive når de er stressede andre indadvendte, deres stress kan bl.a. vise sig ved :

  • Deres lunte er kort, de bliver aggressive.
  • Ørerne bliver lagt ned
  • De laver gentagen adfærd som bider/slikker sig selv, løber efter egen hale, spiser ting som sten eller grene.
  • Gaber, som også er hundens kropssprog den laver når den vil vise den er venlig, men også når den er nervøs.
  • Halen mellem benene.
  • Blinker med øjnene og har store pupiller.
  • Savler mere end normalt.
  • Opkast og diarre.
  • Hyperventilerer.

Ændrer din hund pludselig adfærd eller udseende er det altid en god ide at kontakte dyrlægen, da mange af disse fysiske -og psykiske tegn også kan være tegn på sygdom.

Hvorfor -og af hvad får vores hunde stress?

Har hunden haft en dårlig oplevelse med dyrlæge, i bilen, sammen med andre hunde / andre mennesker, kan det udløse nervøsitet og stress (som måske også kommer fra os hvis vi er lidt nervøse ved situationen.)

Høje lyde som fyrværkeri, uvejr/torden og motorstøj gør mange hunde nervøse og kan gøre den daglige gåtur til en stressende oplevelse for din hund, mødet og legen med andre hunde, gæster i huset, måske børn der kommer i huset – situationer hvor hunden kan blive stresset.

Men også ting vi gør i den bedste mening, fordi vi vil være god ved vores hund kan stresse dem.

En hund sover mellem 12-14 timer i døgnet og får den ikke nok søvn bliver den ramt som os, derfor kan overdreven aktivering herunder leg og lange gåture være som når vi har for meget vi skal i hverdagen.

Du kan ganske enkelt stresse din hund, ved at aktiverer den alt for meget – Naturligvis i den bedste mening.

For megen vild leg som hunden ellers ser ud til synes er sjovt, som at hente et stykke legetøj igen og igen sætter gang i deres jagtinstinkt, hvor der opbygges en masse adrenalin under jagten, igen og igen, da byttet jo bliver ved med at stikke af. Den ro der kommer når de fortærer deres bytte kommer ikke – så de finder ikke den naturlige ro, hvis vi bliver ved med at elge med dem flere timer.

Meget lydighedstræning og opgaver, giver en hund der er “på” hele tiden, og aldrig har ro til at slappe af og bare være hund. Den er “på” hele tiden for at se og høre kommandoer.

Modsat kan for mange timer alene og for lidt aktivering også give en overgearet, men også indadvendt hund, som har det rigtig skidt og måske er stresset. Det er en hund der ikke får brugt dens sanser, hverken hjerne eller krop.

Jeg tror min hund har stress, hvad gør jeg?

Omkring de korte stress perioder, som bliver en belastning for din hund lige nu og her -eller når det står på over flere dage og hunden har svært ved at falde til ro igen.
Måske kombineret med forandringer i hverdagen, gæster eller besøg af andre dyr, leg med andre hunde, fyrværkeri, tordenvejr, biltur , besøg hos dyrlægen osv.

Der det muligt at hjælpe ved, at give hunden midler som virker beroligende.

Kalm Aid som både findes i dråber og pilleform indeholder L-Trytophan og L-Teain der er essentielle aminosyrer, som påvirker produktionen af serotonin i hjernen, der forbindes med følelsen af tilfredshed og glæde.

Anibio X-stress er et middel, der er udelukkende lavet af naturligt planteudtræk fra lavendel, hvidtjørn og passionsblomst. Lavendel er en plante, som beroligere og dæmper angst.

Hvidtjørn regulerer blodtrykket og fortæller hundens krop at den skal slappe af. Det giver også forbedret blodcirkulation og hjerterytme.

Passionsblomst modvirker stress og angst, da det øger hjernens indhold af GABA, som bruges i hjernen til at finjusterer mængden af signaler, som sendes fra hjerne til krop – det bremser de dårlige impulser der kommer fra hjernen.

Calming Balm fra Espree, er en voks med lavendel, som både kan bruges til poter, men hvor det når det puttes på snuden virker beroligende.

Til den mere kroniske stress er Kalm Aid fra SweedenCare, X-stress fra Anibio og Calming Balm fra Espree alle gode løsninger, der kan tage toppen, men derudover er det nødvendigt at lave ændringer i jeres og hundens hverdag.

CBD olier har også vist gode resultater i forskningsforsøg, men her er det stadigvæk under forsøg og vi kan derfor ikke sikrer at alle racer kan opnå en fordel ved brug. Læs mere om CBD olien her

Få en hund uden stress

Tag det væk der stresser hunden, om det er de lange gå -eller løbeture med god fart, den vilde gentagne leg -eller er i bare for lidt sammen med hunden, er løsningen rimelig let og handler om at lave en aktivitet med hunden, hvor den får brugt og stimuleret sine sanser, så de beroligende hormoner bliver frigivet.
Det skal foregå roligt og i hundens tempo. Det kan være en gå tur, hvor det er hundens næse, der bestemmer retning – men især farten, så den har tid til at opfatte og snuse til alle dufte. Maden kan serveres, så det kræver lidt hjernegymnastik at spise, det kan være hundespil, godbidsbolde eller bare gemt i haven med spor imellem.

Lade hunden lave balance eller anden motorik krævende øvelse. Det kan være at gå line på den væltede træstamme, gå igennem ens ben, stå med forpoterne på en forhøjning eller gribe en godbid i luften.

Tygning- at tygge beroliger hunde, måske også derfor at de i deres frustration og stress ofte begynder at tygge i sofa, tæpper, sko og lignende. Så giv dem gerne tyggeben eller andet der er beregnet til det, så de kan berolige sig selv. ( hav altid opsyn med hunden når der tygges, så der ikke kommer noget til at sidde fast eller sluges)

Ved du at din hund har det svært omkring Nytår, når det er tid til det årlige dyrlæge besøg eller i skal ud på den lidt længere køretur, som du ved gør din hund angst og stresset? Så forebyg så meget du kan, brug de muligheder og midler der er på markedet. Vær rolig og ynk ikke hunden, men vis den at du er rolig omkring situationen, så den kan mærke din ro og stabilitet ved dens side.

Hjælp til hundestress? Se vores produkter her

No votes yet.
Please wait…